FEHMARNBELT DAYS 23 – FOLKEFEST

Søndag den 11. juni 2023 åbner vi Fehmarnbelt Days 2023 med folkefesten.

På denne side finder du mere information om programmet, hvem og hvad du kan forvente på Folkefesten.

OBS: Tilmelding til både folkefesten og turen til byggepladsen er påkrævet.

BESØG BYGGEPLADSEN

Til folkefesten den 11. juni 2023 kan du besøge byggepladsen for det største infrastrukturprojekt i Europa. Af sikkerhedsmæssige årsager vil denne tur blive gennemført i guidede busture og er begrænset til maksimalt 3.500 personer. Så tøv ikke med at tilmelde dig i dag.

Når du tilmelder dig, skal du vælge “DK // Indgang til folkefesten plus adgang til rundvisningen på byggepladsen” og det korrekte antal gæster for at sikre dig adgang til de begrænsede pladser.

Hvis du ikke længere kan finde en plads på en af busturene, kan du stadig tilmelde dig folkefesten og deltage i alle de andre aktiviteter den 11. juni på Fehmarnbelt Days 23.

NB: På dagen vil der mulighed for at stille op i “Chance-kø” for plads på en af det guidede bustur rundt på byggepladsen.

MARKUS GRIGO

Markus Grigo er født i Tyskland og uddannet som bager. Han arbejdede på Royal Lancaster Hotel i London og elsker at arbejde med desserter og kager. Han er forfatter og holder foredrag og onlinekurser.

Efter at være blevet forelsket i en dansk kvinde flyttede han til Danmark, hvor han nu er kendt fra TV. Markus er den charmerende dommer i programmet Den Store Bagedyst.

Markus deltager med sin ekspertise i folkefesten som dommer i vores kagekonkurrence mellem tyske og danske erhvervsskoler. Han deltager desuden debatten om dansk-tyske forskelle og ligheder.

LASSE SVAN HANSEN

Lasse er en velkendt dansk håndboldspiller, der har spillet med stor succes i både Danmark og Tyskland. I Danmark vandt han det danske mesterskab og pokalen flere gange. I Tyskland vandt han Europa Cuppen, Champions League, DHB Pokalen og det tyske mesterskab flere gange med klubben SG Flensburg-Handewitt.

Med sin lange erfaring fra begge lande og deres ligheder og forskelle, vil Lasse bidrage til en livlig debat på Fehmarnbelt Days. Og måske vil han også kunne demonstrere sine evner med håndbolden.

ENIE VAN DE MEIKLOKJES

Enie van de Meiklokjes er kendt fra tysk TV og har deltaget i mange forskellige formater. Hun er involveret i velgørenhedsarbejde for bl.a. WWF og den tyske børnefond. Enie er gift med en dansker og kender derfor begge kulturer rigtig godt. Enie er vært på den danske version af Den Store Bagedyst – “Das Große Backen”.

Enie stiller sin ekspertise til rådighed på folkefesten og deltager som dommer i vores kagekonkurrence mellem tyske og danske erhvervsskoler. Hun vil også deltage i en debat om dansk-tyske forskelle og ligheder.

MIRCO REIMER-ELSTER

Mirco Reimer-Elster er født og opvokset i Tyskland og har gået på den danske skole i Flensborg og studeret på Fyn.

Mirco er især kendt fra dansk tv og radio. Han analyserer bl.a. tysk politik på TV2 og har et ugentligt program om Tyskland på Radio 4. Han er også forfatter til flere bøger om Tyskland og er kendt for sin lette facon og humor.

Med sin særlige erfaring og humoristiske tilgang vil Mirco indlede og deltage i debatter om tysk-danske forskelle og ligheder.

CARLA GRAHL

Carla er vokset op i Kiel som en del af det danske mindretal, men bor og studerer nu i København. Fra en ung alder lærte hun både at tale dansk og tysk. Og med begge kulturer og sprog i bagagen, har Carla kunnet bevæge sig frit mellem de to lande og studere i Danmark uden sprogbarrierer.

Som en del af det danske mindretal i Tyskland, og med indgående erfaring og kendskab til begge lande, deltager Carla i debatter om dansk-tyske forskelle og ligheder.

HOLGER SCHOU RASMUSSEN

Holger Schou Rasmussen er borgmester i Lolland Kommune, den kommune, hvor Femern Bælt-tunnelen bliver bygget.

Holger Schou Rasmussen er formand for den dansk-tyske Femern Bælt Komité, som er en af de grundlæggende organisationer bag Fehmarnbelt Days. Han er også formand for Femern Belt Development og har været involveret i udviklingen af Femern Bælt-regionen i mange år.

Som borgmester i Lolland Kommune har Holger mange års erfaring med mennesker fra begge lande og kulturer. Han vil deltage i forskellige programpunkter på folkefesten og gå i dialog med gæsterne.

NORDMUS

NORDMUS er et netværk af danske og tyske museer og kulturarvsinstitutioner på tværs af grænsen. Til folkefesten kan du møde NORDMUS på der interaktive stand, hvor de vil fortælle om deres samarbejde.

Som en del af NORDMUS har Museum Lolland Falster udført de arkæologiske udgravninger på Femern Bælt på den danske side. Til folkefesten viser de nogle af de udgravede skatte frem. Et af de imponerende fund som præsenteres er det nu rekonstruerede DNA-fund fra stenalderpigen Lola. Herudover vises også fund, der tyder på kontakt og handel mellem det tyske og det danske territorium for mere end 10.000 år siden.

CELF

CELF står for Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster og er det største erhvervsskolecenter på Lolland-Falster i det sydøstlige Danmark. CELF uddanner og kvalificerer unge og voksne til de krav, som en global verden vil stille til fremtidens arbejdsstyrke.

På folkefesten deltager unge bagere fra CELF i en dansk-tysk kagekonkurrence. De unge praktikanter skal fremstille flotte bagværk, som vil blive bedømt på scenen af vores kendte jury .

Der vil være op til 1.000 små smagsprøver til gæsterne på folkefesten.

INTERREG

Interreg fremmer samarbejdet mellem EU’s medlemslande og nabolande uden for EU. Programmerne støtter samarbejdsprojekter på tværs af grænser, som eksempelvis samarbejde inden for miljøbeskyttelse, uddannelse eller kultur.

INTERREG er opdelt i forskellige programmer, og giver støtte til projekter på tværs af landegrænser – både i de nære grænsegeografier og indenfor større grografiske områder.

På folkefesten vil Interreg South Baltic, Interreg Deutschland-Danmark, Interreg North Sea og Interreg Baltic Sea præsenteret eksempler på projekter samt stå for et udendørs område med spændende aktiviteter for hele familien.

REGIONSKONTOR & INFOCENTER

Regionskontor & Infocenter er Region Sønderjylland-Schleswigs fælles sekretariat for bestyrelsen, Kulturudvalget Sønderjylland-Schleswig og faggrupperne. Herudover hjælper kontoret også borgere, organisationer, institutioner, myndigheder og virksomheder med informationer og hjælp til at etablere kontakter til samarbejdspartnere på tværs af den dansk-tyske grænse.

Regionskontor & Infocenter vil med sin mangeårige erfaring fra den dansk-tyske grænse demonstrere på folkefesten, hvad der kendetegner en stærk grænseregion. Herudover vil de også fortælle om “borgerfonden”, hvor man kan søge støtte til projekter med deltagelse af dansk-tyske borgere.

FEMERN A/S

Femern A/S er den danske bygherre på den faste forbindelse over Femern Bælt og vil være driftsansvarlig, når forbindelsen står færdig.

Femern A/S tilbyder en unik mulighed for at besøge Europas største infrastrukturbyggeplads under festivalen. I busser med tyske eller danske guider kommer gæsterne helt tæt på byggepladsen og får information på første hånd. Vær opmærksom på, at du skal registrere dig separat for at deltage i turene ved den officielle registrering.

Derudover vil Femern A/S også give flere præsentationer på dansk og tysk på hovedscenen og stille op med deres egen stand med omfattende informationsmateriale.

DEUTSCHE BAHN

Deutsche Bahn sikrer landforbindelsen til den faste forbindelse over Femern Bælt på den tyske side. Her skal der bl.a. bygges en topmoderne og elektrificeret banestrækning, som vil få stor betydning for fremtidens Femern Bælt-region.

Deutsche Bahn vil være til stede på Fehmarnbelt Days med en infomobil. Her vil man kunne finde masser af information om landforbindelsen til den faste forbindelse over Femern Bælt.

EUROKIDZ

Eurokidz er en tysk forening, hvor unge mennesker kan lære sang, teater, digitale medier, scenekunst og meget mere. Her er plads til både begyndere og erfarne, og alle interesserede kan prøve sig selv af og få professionel undervisning.

På Volksfest vil Eurokidz stå for en interaktiv stand, hvor der bl.a. vil blive vist digital sceneteknik. Derudover vil tyske og danske unge fra Eurokidz præsentere deres færdigheder på scenen og synge forskellige sange for publikum.

HÅNDBOLDKLUB HOLSTEINISCHE SCHWEIZ

Den nordtyske håndboldklub HSG Holsteinische Schweiz er aktiv i Malente, Eutin og de omkringliggende kommuner for atleter i alle aldre.

På folkefesten vil klubben opstille en håndboldparkourbane, hvor børn mellem 5 og 14 år kan gennemføre forskellige udfordringer og modtage et certifikat. Børnene vil blive støttet af de unge hjælpere fra håndboldklubben. Lidt ældre børn kan måle deres styrke ved et særligt håndboldmål, hvor boldens hastighed kan måles i realtid.